Jeg har jordens mest betænksomme datter, og hun havde inviteret mig på et weekendophold i Amsterdam.
Vi skulle flyve fra København, men her i juni 2022 er flyvning blevet en udfordring pga. personalemangel i lufthavnene, så vores fly blev aflyst i sidste øjeblik fredag morgen.
Vi kunne komme med et fly mandag eftermiddag, men denne mulighed var ligesom ikke brugbar, og afsted ville vi, så der var ingen vej udenom, vi måtte køre i bil dertil.

Vi valgte at køre over Meppen og gennem Zwolle.
Zwolle er en super hyggelig by, ja den er virkelig et besøg værd, og vi kunne sagtens have brugt mange timer der, men vi havde allerede bestilt hotelværelse i Amsterdam, så vi måtte videre.

Zwolle er et must, hvis man besøger Nederlandene, her er en helt speciel idyllisk stemning.
