5-stjernet livsstilcenter

Livsstilcentret er en lille perle, beliggende i området ved Atalaya

El Campanario er et 5-stjernet center med Spa, sport, gastronomi og afslapning. Det er et fantastisk sted, som varmt kan anbefales. Her er indendørs svømmehal, et fitnesscenter med alt hvad man kan tænke sig af træningsredskaber, tennisbaner, en lille 9 hullers par 3 golfbane, og ikke mindst en fantastisk restaurant. Derudover er der mulighed for at bestille massage og damefrisør.

Centret er lagt an på, at man kan købe adgang til de faciliteter man vil benytte, men man kan også tegne medlemskab, hvis det er en facilitet, som man vil benytte ofte.

Jeg kan kun anbefale, at besøge centret, og fx. øve indspil på par 3 banen. Her kan du spille 18 huller for 20€.

Du må ikke snyde dig selv for en oplevelse i restauranten, når du besøger centret, eller måske bare besøge centret netop for at spise i restauranten – det er simpelthen bare helt i top.

Malaga

Vores foretrukne sted at tilbringe et par efterårs- og vintermåneder er i Spanien. Særlig området omkring Estepona er vi blevet rigtig glade for.

Vi tager hertil i efteråret – oktober/november og igen februar/marts for at nyde de milde klima og selvfølgelig for at spille golf.

Lomas Del Marques

I oktober og hen til først i november er vejret som en god varm sommer. Temperaturerne om dagen ligger på 23-25 grander og aftnerne er lune, så man kan sidde ud og nyde til indtil sengetid.

I februar/marts kan vejret svinge meget. Dagtemperaturerne kan svinge fra 15 til 22 grader, men som regel ligger temperaturen på 18-19 grader. Solskin langt de fleste dage, men der findes også dage med overskyet vejr, og enkelte dage med regn. Så snart solen er væk bliver det koldt og nattemperaturerne bliver meget lave 10-12 grader.

Husene er bygget til at holde sol og varme ude af lejligheden, så derfor kan det hurtigt bliver koldt i lejligheden om aftenen, derfor skal man være opmærksom på, at leje en lejlighed med mulighed for opvarmning.